Medicinsk behandling

Tørre øjne

Tørre øjne opstår, når øjet ikke danner nok tårevæske – eller når tårefilmen har for dårlig kvalitet. Det betyder, at øjets overflade ikke bliver tilstrækkeligt fugtet og beskyttet.

Symptomer

Tørre øjne kan give mange forskellige gener, bl.a.:

  • Tørhed, kløe, brænden eller svien

  • Følelse af sand eller grus i øjnene

  • Paradoksalt nok kan øjnene løbe i vand, fordi de reagerer på tørheden

Risikofaktorer

Der findes en række forhold, som kan øge risikoen for at udvikle tørre øjne:

  • Højere alder

  • Kvinder rammes hyppigere end mænd

  • Dårligt indeklima og luftforurening

  • Brug af visse typer medicin

  • Kontaktlinser

  • Tidligere øjenoperationer (fx refraktiv kirurgi)

Behandling:

Behandlingen afhænger af årsagen, men kan omfatte:

  • Kunstige tårer eller fugtgivende dråber

  • Behandling af øjenlåg og tårekirtler

  • Rådgivning om miljø og vaner, der kan forværre symptomerne


AMD / Forkalkning i øjnene

AMD, aldersrelateret makula degeneration, er en øjensygdom, der rammer den gule plet (makula) i nethinden – det område, vi bruger til at se skarpt og læse. Sygdommen kan derfor medføre en gradvis forringelse af læse- og detaljesynet.

Der findes to former for AMD:

  • Tør AMD – udvikler sig langsomt og er den mest almindelige form.

  • Våd AMD – kan udvikle sig hurtigt og medføre betydelig synsnedsættelse inden for dage til uger.

AMD er en folkesygdom: Omkring 40 % af alle over 70 år har sygdommen i større eller mindre grad.

Vigtigheden af tidlig opdagelse

Da sygdommen kan udvikle sig uden tydelige symptomer i starten, er det vigtigt at blive undersøgt regelmæssigt af en øjenlæge, især hvis du er over 50 år eller har AMD i familien.


Grøn stær (glaukom)

Kronisk grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Cirka et par procent af alle over 40 år har sygdommen, og risikoen stiger med alderen.

Selvom kronisk grøn stær kan udvikle sig stille og uden symptomer i starten, kan tidlig diagnostik og korrekt behandling ofte forhindre synstab og blindhed. Regelmæssige øjenundersøgelser er derfor vigtige, især hvis du er over 40 år eller har grøn stær i familien


Rødt øje

Rødt øje er et almindeligt symptom, men det kan også være et tegn på, at noget er galt. Øjets slimhinde bliver rød som en naturlig reaktion for at forsvare øjet.

Mulige årsager til rødt øje kan være:

  • Øjenbetændelse eller allergi

  • Fremmedlegeme i øjet

  • Tørre øjne

  • Afskrabning på øjet

  • UV-lys eller kemikalier

  • Blødning i øjet

  • Regnbuehindebetændelse

  • Akut grøn stær

Vigtig

Hvis dit røde øje er smertefuldt, bør du straks kontakte en øjenlæge, da det kan være tegn på en alvorlig tilstand.


Kirurgisk behandling

grå stær (katarakt)

Grå stær opstår, når øjets linse bliver uklar. Linsen ligger bag pupillen og er normalt helt klar, men med alderen kan uklarheder udvikle sig, hvilket medfører sløret syn og problemer med at se detaljer.

Behandling:

Den eneste effektive behandling er en operation, hvor den uklare linse udskiftes med en klar kunstig linse. Operationerne foregår i klinikken på 1. sal, og vi hjælper med henvisning og rådgivning om valg af linsetype.

Vigtigt:

I vores klinik opererer vi udelukkende patienter med diagnosen grå stær (katarakt). Vi udfører ikke CLE (Clear Lens Extraction) eller RLE (Refractive Lens Exchange).

Valg af linse ved grå stær operation:

Når du får grå stær, bliver øjets naturlige linse uklar. Ved operationen skiftes den ud med en kunstig linse. Den kunstige linse kan ikke stille skarpt på både nær og fjern, som den naturlige linse kunne i barndommen. Derfor skal du vælge, hvordan du helst vil se efter operationen.

Forskellige typer kunstige linser:

1. Standardlinse (monofokal)

  • Giver godt syn enten på afstand eller tæt på.

  • Du vælger selv, om du vil se godt langt væk (TV, bil, biograf) og bruge læsebriller – eller omvendt.

Monovision

  • Det ene øje indstilles til afstand, det andet til læsning.

  • Kan give næsten brillefrihed, men ikke alle vænner sig til det.

2. Torisk linse (ved bygningsfejl)

  • Hvis du har mere end ca. 1,5 styrke i bygningsfejl, kan en torisk linse rette det meste af fejlen.

  • Fordelen er, at du slipper for briller til enten afstand eller læsning – afhængigt af hvilken løsning du vælger.

3. Multifokale, Trifokale, Bifokale linser (ikke anvendt i denne klinik)

  • Giver syn på flere afstande (nær, mellem og fjern).

  • Kan give bivirkninger som lysringe, reflekser og lidt nedsat kontrast, især om natten.

  • Ca. 3 ud af 10 oplever lysringe i starten, men det aftager ofte med tiden.

4. EDOF-linser (fx Vivity eller PureSee)

  • Giver et udvidet synsfelt, især til mellemafstand (ca. 50–60 cm).

  • Ofte kan man klare sig uden briller til det meste i hverdagen (computer, mobil, bilkørsel).

  • Man skal dog ofte bruge en svag læsebrille til små tekster eller meget tæt læsning.

  • Har færre bivirkninger end multifokale linser, men egner sig ikke til alle.


øjenlåg

OBS: Vi udfører ikke kosmetisk øjenlågskirurgi

Entropion, indaddrejet øjenlåg
Med alderens forringes hudens bindevæv heraf flere forstærkninger omkring øjnene. Dette kan resultere i en indaddrejning af det nedre øjenlåg, så øjenvipperne ”skurer” mod øjets overflade. Sidstnævnte giver stor irritation og risiko for infektion (og dermed truet syn). I lokalbedøvelse kan fænomenet dog operativt udbedres effektivt.


Ektropion, udaddrejet øjenlåg
Med alderens forringes hudens bindevæv heraf flere forstærkninger omkring øjnene. Dette kan resultere i slaphed og udaddrejning af nedre øjenlågskant med tåreflåd. I lokalbedøvelse kan fænomenet dog operativt udbedres effektivt. 

Lateral cantral opstramning
Med alderens forringes hudens bindevæv heraf flere forstærkninger omkring øjnene. Dette kan resultere i slaphed af nedre øjenlågskant (især ved øjenkrog mod tindingeregion) med tåreflåd. I lokalbedøvelse kan fænomenet dog operativt udbedres effektivt. 

Medial cantral opstramning
Med alderens forringes hudens bindevæv heraf flere forstærkninger omkring øjnene. Dette kan resultere i slaphed af nedre øjenlågskant (ved øjenkrog ind mod naæsen) med tåreflåd. I lokalbedøvelse kan fænomenet dog operativt udbedres effektivt. 

Øvre øjenlåg
Med alderens løsnes hudens nedbinding til knoglerne (ansigtsskelettet), hvorfor huden bliver løsere, hænger og fremstår mere slap. Den overskydende hud kan derved skygge for synet. I sådanne tilfælde er det muligt i lokal bedøvelse at fjerne den overskydende hud og bedre udsynet.

Gevækster, ”dimser”
Huden er vores største organ (ca. 10 kg) og fornyer sig konstant. Dette giver mulighed for alternative vækster – især med alderen. I øjenomgivelserne kan disse være meget genererende, men kan relativt let fjernes i lokalbedøvelse evt. med mikroskopiprøve eller med laserbehandling. Sidstnævnte efterlader ikke arvæv.

Bygkorn
I øjenlågene er der flere hndrerede kirtler, som danner sekret til øjets overflade. Hvis en udførselskanal tilstoppes eller invaderes af bakterier kan der opstå en ”bygkorn”. Desværre har bygkornet en tendesn til at indkapsle sig (hård skal) og kan være relativ modstandsdygtig overfor medicinsk behandling. I disse tilfældes exideres og udrømmes bygkornet under lokalbedøvelse.


Cholesterol aflejringer

Disse cholsterol aflejringer er ofte kosmetisk skæmmende men ufarlige. De har ikke noget med cholesterol i blodet at gøre, men er ofte arvelige. De kan fjernes ved operation i lokalbedøvelse, men da de har en tendens til at komme igen, foretrækkes det at behandle dem med laser, som typisk ikke efterlader ar og samtidig ikke kræver fjernelse af hud.


Øjenbryn

Med alderens løsnes hudens nedbinding til knoglerne (ansigtsskelettet), hvorfor huden bliver løsere, hænger og fremstår mere slap. Pandens synker så at sige ned med alderen og kan forårsage overskydende hud, som kan skygge for synet. I sådanne tilfælde er det muligt i lokal bedøvelse at løfte øjenbrynene og bedre udsynet.


Tåreflåd, tårekanaler

Tåreveje kan blive lukket / forsnævret med tiden, et problem som ofte kan løses med kirurgisk indgreb.

Gennemskylning
Ved stoppede tårekanaler forsøges med end tårevejskanlylse at genetablere passage fra øjet til næse / svælg ved at indsprøjte saltvand under lokal øjebedøvelse (øjendråber). 

Sondering
Dette indgreb udføres i lokal bedøvelse (sprøjte) hvor man sorsøger at genetablere passage fra øjet til næsen / svælg ved benyttelse af en fleksibel metal kanyle, som forsøger at udblokere og udvide tårevejen mekanisk. Ved fjernelse af kanylen kan der opstå små blødninger og ubehag. 


øjenlaser

Efterstær
Efterstær er en uklarhed i den linsekapsel som efterlades i forbindelse med en grå stær operation. Der kan udvikles efterstær måneder til år efter en operation for grå stær. Pupillen udvides og i lokalbedøvelse med laser dannes et lille hul i midten af efterstæren – dette er smertefrit. Efterstær kan komme igen i det sammen øje sjældne gange. 

Forebyggende akut snævervinklet grøn stær
Det mest rationale og fornuftige er at forbygge den akutte tilstand ved at behandle regnbuehinde inden lukning af vinklen, med heraf følgende højt øjentryk, smerter og i de værste fald blindhed. Ved en forbyggende laserbehandling er de fleste tilfælde ikke forbundet med smerter. Øjenlægen vurderer hvilken behandling der er aktuel.

Grøn stær
Laserbehandling af afløbskanaler i øjets kammervinkel er en aktuel mulighed hos nogen grønstær patienter.  Denne procedure (SLT) medfører et forøget væskedræn fra øjet og derved sænkes øjets tryk. Øjets tryk sænkes med gennemsnitligt 25% hos 75%-80% af behandlede patienter. Proceduren er uden større ubehag. Synet er sløret nogle timer efter behandling.